Beder Byg har stor erfaring med tømrer- og snedkeropgaver, og vores kompetencer spænder bredt. Vi foretager både indendørs og udendørs arbejde, så alle dele af huset kan få den kvalitetsløsning, de fortjener. Alt dette foretages med udgangspunkt i kundens individuelle behov, så slutresultatet bliver lige som du ønsker det.

På indersiden af huset kan vi blandt andet hjælpe med montering af gulve og opsætning af lofter, mens vi på ydersiden blandt andet beskæftiger os med tagkonstruktioner, raftehegn og carporte. Vi har også stor erfaring med udskiftning af vinduer og døre, der er praktiske og fremstår flotte både indefra og udefra, ligesom vi kan hjælpe, hvis du drømmer om en elegant tilbygning i træ.

Nyt køkken i enhver stil

Beder Byg tilbyder kvalitetskøkkener til en virkelig lav pris. Køkkenerne laves efter individuelle og personlige ønsker med et stort udvalg i forskellige materialer - både i bordplader og elementer.

Har I selv valgt eller købt køkken, kan vi i de fleste tilfælde montere det billigere end køkkenfirmaet. Tilmed er vi hurtigere – hos os får I en totalløsning, som omfatter montering, vvs-arbejde, samt el-installation. På den måde undgår I ventetid mellem de forskellige opgaver.

Totalløsninger til badeværelset

Badeværelsesindretning hører til vores kernekompetencer. Beder Byg udfører både elementmontering samt flisearbejde – og så kan vi bryde jeres gamle badeværelse ned og skabe et helt nyt rum. Vores totalløsninger omfatter både nedbrydning, montering, el-installation samt vvs-arbejde. Hos os sparer du både tid og penge.

Indretning af bryggers

Bryggerset hører til et af husets vigtigste rum. Mange praktiske gøremål er samlet her. Overvejer I en nyindretning af bryggerset, har vi stor erfaring og mange ideer til gode løsninger. Vi lægger fliser, installerer vaskemaskine og tørretumbler, og så finder vi også en løsning til, hvordan teknik skærmes og afdækkes på bedste vis.