Udskiftning af vinduer i Galten (8464)

Arkivfoto: Hvide vinduer i stil med de monterede.

Jette Ziegler valgte sidste år at få udskiftet fire vinduer og en terrassedør i sit toetagers byhus fra 1917, fordi hun var træt af al det praktiske arbejde med de over 30 år gamle trævinduer og træterrassedøren.

Kunden havde gode erfaringer med plastvinduer, som hun fik monteret for flere år tilbage, og som stadig står kridhvide. Derfor blev valget, at de nye vinduer og terrassedøren også skulle være i plast. Kunden har gode erfaringer med vedligehold af vinduerne, som alene består i at bruge en børste og vaske vinduerne rene for støv og trafikfilm.

Kunden valgte blandt flere leverandører JVK som leverandør, da hun underviser i kvalitet og derfor stiller krav til sine leverandører. Indledningen til samarbejdet startede med en forespørgsel, som dannede basis for et acceptabelt tilbud ud fra kundens egne mål og angivelser. Hun har i forbindelse med købet benyttet JVK’s hjemmeside, som hun beskriver som ”brugervenlig og informativ”. Kunden har derudover været i kontakt med ”en meget professionel medarbejder fra JVK for at få afklaring på spørgsmål, og rådgivning om f.eks. ventilation i vinduerne, hvilke vinduer der kunne være faste (altså ikke skulle åbnes) for at opfylde brandmyndighedernes krav til flugtveje etc.

Samtidig blev et tidspunkt for en kontrolmåling på adressen aftalt. Det viste sig at være en rigtig god ide, at få en professionel til at kontrollere mål og angivelser, da der var nogle fejl i angivelserne. Kunden sætter derfor stor pris på kontrolmålingen, som hun finder ”afgørende for et godt resultat”.

Kunden vidste at JVK råder over et korps af montører, som kender deres produkter, og fandt det derfor naturligt at lade JVK vælge en montør. Beder Byg stod for monteringen til kundens store tilfredsstillelse. Hun beskriver de tre håndværkere, hun havde ude, som ”meget professionelle og omhyggelige”. Selve monteringen tog halvanden dag og gik ifølge kunden ”kanon godt”. Det er jo altid en udfordring af skulle udskifte og montere i et gammelt hus, men den opgave løste Beder Byg ifølge kunden til perfektion, og samtidig ryddede montørerne op efter sig, så der intet var tilbage for kunden. Kunden har været yderst tilfreds med både JVK og Beder Byg og har givet sine bedste anbefalinger videre til venner og familie.


Beder Byg har stor ekspertise inden for montering af vinduer og døre. Drømmer du også om fornyelse i form af nye elementer, så kontakt os for en snak og et godt tilbud.

Om projektet

  • Opgave: Vinduesmontering
  • Udført: November 2014
  • Sted: 8464 Galten, Skanderborg Kommune